Skolesamarbejde: Sådan skaber brydeklubben og idrætslæreren succes i fællesskab

Et stærkt skolesamarbejde handler om at skabe meningsfulde og lærerige oplevelser for eleverne, uanset om det foregår på måtterne i brydeklubben eller i skolens idrætshal.

For at lykkes kræver det dog mere end blot en god vilje; det kræver en fælles forståelse for "opskriften" på et godt forløb.

Det første greb: Hvorfor vil vi samarbejde?

Inden brydehjelmen spændes eller idrætstimerne planlægges, skal begge parter afklare deres incitament og formål.

• For brydeklubben: Hvad ønsker I at opnå gennem samarbejdet? Er det medlemsrekruttering, synlighed i lokalområdet eller måske at spotte nye talenter?

• For idrætslæreren: Hvad ønsker skolen at få ud af forløbet? Hvordan kan brydning bidrage til elevernes motoriske læring, kropskontakt og trivsel?

De vigtigste ingredienser i tasken

For at et skolesamarbejde skal fungere, skal de rette ressourcer være til stede:

• Klubbens bidrag: Den absolut vigtigste hovedingrediens for foreningen er tid. Det er afgørende, at klubben kan stille med trænere i dagtimerne, som besidder de rette kompetencer til at undervise børn i et skolemiljø.

• Skolens bidrag: For læreren og skolen er tid og økonomi de nødvendige forudsætninger for at kunne åbne dørene. Det anbefales kraftigt at have en ansvarlig koordinator (f.eks. idrætslæreren selv) og en klar handleplan for, hvordan samarbejdet skal struktureres.

Planlægning: Fra enkeltlektioner til læring

Når I planlægger selve forløbet, er her tre ting, I skal have for øje for at sikre kvaliteten:

1) Timing og årshjul: Sørg for at have kendskab til hinandens kalendere i god tid. Brydeklubbens sæsonplan og skolens årsplanlægning skal stemme overens, så logistikken ikke spænder ben for indholdet.

2) Længere forløb giver værdi: Forskning viser, at længerevarende forløb giver mere værdi end enkelte undervisningslektioner. Det gavner både elevernes tekniske udvikling og øger sandsynligheden for, at de får lyst til at starte i klubben bagefter.

3) Læringsmål og den røde tråd: Som brydeklub står I stærkere, hvis I kan relatere jeres træning til de faglige læringsmål i idrætsfaget. Her er idrætslæreren den vigtigste medspiller, da læreren skal være tilstede og aktiv i timerne for at koble klubbens aktiviteter til den pædagogiske sammenhæng og elevernes generelle udvikling.

Brobygning til foreningslivet

Hvis et af målene er at få flere børn til at gå til brydning i fritiden, er genkendelighed nøglen. Det fungerer bedst, hvis de instruktører, børnene møder i skolen, også er dem, de møder i klubben til daglig. Derudover er det afgørende at huske at informere forældrene grundigt om klubbens tilbud og muligheden for at fortsætte træningen efter skoletid.

5 hurtige råd til det videre arbejde

1) Afstem forventninger: Bliv helt enige om roller, mål og hvem der har ansvaret for hvad, mens I er på måtten.

2) Faciliteter: Afklar logistikken omkring lokaler – geografisk nærhed mellem skole og klub gør ofte samarbejdet betydeligt lettere.

3) Ledelsesmæssig opbakning: Sørg for, at både skolens ledelse og klubbens bestyrelse støtter op om projektet for at sikre stabilitet.

4) Find de rette folk: Brug frivillige instruktører og tovholdere, som har et reelt ønske om at engagere sig i arbejdet med børn og unge.

5) Evaluering: Husk at tale sammen, når forløbet er slut. Hvad virkede godt, og hvad kan vi justere, så det bliver endnu bedre næste gang?