GRÆSK-ROMERSK BRYDNING
I græsk-romersk brydning er der ikke tilladt at gribe modstandere under eller på hofterne.
Den græsk-romerske brydnings historie går ikke så langt tilbage i tiden. Brydningen som grækerne og romerne dyrkede, lignede mest den fristilsbrydning, vi kender idag. Den græsk-romerske brydning stammer fra 1800-tallet og blev skabt af en soldat i Napoleons hær, ved navn Exbroyat. Ved Lyon messerne dyrkede han "flad hånd brydning" (flat hand wrestling) - navnet havde han "opfundet" for at differentiere sig fra andre kampsporte, hvor slag mod modstanderen var tilladt.
I 1848 præsiceredes reglerne. Her tilføjede han en regel, hvor det blev forbudt at koble greb på modstander under bæltestedet og det blev forbudt at strangulere og udføre greb eller aktioner der kunne skade modstanderen - stort set som vi kender reglerne i dag.
"Flat hand wrestling" der også blev kaldt "French wrestling" udviklede sig i hele Europa til den vigtigste sport i det 19 århundrede. Manden der "opfandt" benævningen græsk-romersk var italieneren Basilio Bartoli, idet han ville understrege koblingen til de antikke værdier.
Græsk-romersk bryning var den første brydestil der blev optaget til de Olympiske Lege. Brydningen var med allerede i Athen 1896 og har, med undtagelse af legene i 1904, været en del af det Olympiske program. På nuværende tidspunkt er der syv vægtklasser hos mændene:
55 kg, 60 kg, 66 kg, 74 kg, 84 kg, 96kg og 120 kg.
Ukraine, USA, Tyrkiet, Rusland og Georgien er førende nationer og i 2007 konkurrerede de indbyrdes om World Cup trofæet. Nationer som Cuba, Sverige, Armenien og Egypten regnes også som store nationer i græsk-romersk brydning.