Regler

Ved internationale stævner kæmpes på en 12x12 meter stor madras. Selve kampzonen udgøres af en cirkel med en diameter på 9 meter. Kampzonen har en farve, der afviger fra resten af madrassen.
Kampdragten er en trikot uden ærmer. De kæmpende bærer forskelligt farvede trikot’er, der som regel er henholdsvis blå og rød.

Kampen ledes af en kampleder, som under kampen befinder sig på madrassen. For hver af de kæmpendes aktioner gør han tegn til en pointdommer. Hvis der hersker uenighed mellem disse to, afgøres aktionen af den såkaldte madraspræsident.

En kamp består af tre to-minutters omgange med et 30 sekunders pause imellem. Der bliver udpeget en vinder af hver periode. Den bryder, der vinder to perioder, erklæres for vinder af kampen. Hvis en vinder findes efter to perioder, aflyses den tredje periode.

Kampen startes fra madrassens midte, hvorefter det gælder om at få modstanderen ned på ryggen med begge skuldrene i berøring med madrassen. Under kampen gives der point fra et til fem for de greb og aktioner, der har det formål at bringe modstanderen ned på ryggen.
En periode kan også vindes før tid, hvis en af bryderne har opnået seks overskydende point, udført et kast til fem point eller udført to kast til tre point. Faldet afslutter automatisk hele kampen uanset i hvilken periode det indtræffer.
Såfremt ingen af de to brydere inden for den fastsatte kamptid har fået skuldrene i madrassen, vinder den bryder, der har samlet flest point.
I tilfælde af at en periode ender uafgjort, vinder bryderen med færrest advarsler. Hvis det stadig står uafgjort findes vinderen ved hjælp af værdien af de tekniske point (3-2-1). Hvis det stadig står uafgjort, vinder bryderen, der har scoret det sidste point.

Den angribende bryder kan også score point, hvis den forsvarende bryder forsøger at unddrage sig kamp ved at søge uden for kampzonen eller på anden måde unddrage sig modstanderens greb.

I græsk-romersk stil, består en periode af ét minuts brydning i stående og to gange 30 sekunders brydning i parterre. Efter det første minut stopper kamplederen kampen og beordrer en bryder i parterre. Den bryder, som har scoret flest (højest eller sidst ved lighed) tekniske point efter det ene minut, kobler grebet.
Hvis ingen af bryderne har scoret tekniske point, beslutter kamplederen ved lodtrækning hvem af bryderne, der skal i parterre. Vinderen af lodtrækningen kobler grebet først.
For at koble greb griber den øverste bryder bryderen i parterre om livet med sit hoved mod modstanderens ryg og kobler grebet ovenfra (omvendt livtag). Bryderen, som kobler grebet, kan være stående eller have ét knæ på madrassen.
Når grebet er koblet, fløjter kamplederen, og den øverste bryder kan udføre grebet. Modstanderen kan begynde at forsvare sig. Under de 30 sekunder kan begge brydere udføre enhver mulig aktion i stående eller parterre.
Hvis der efter de første 30 sekunder ikke er nogen vinder og den øverste bryder ikke har scoret tekniske point, får og modstanderen tildelt et teknisk point. Herefter skal den øverste bryder i parterre, og hans modstander kobler greb. Hvis den øverste bryder ikke scorer point, får modstanderen tildelt et teknisk point.
Specielle tilfælde:
- Hvis en bryder befinder sig i faresituation efter det første minut, stopper kamplederen ikke kampen, og de to obligatoriske parterrestillinger udelades.
- Hvis en bryder befinder sig i faresituation efter det første 1.30 minut, stopper kamplederen ikke kampen, og den anden obligatoriske parterrestilling udelades.

I græsk-romersk er greb fra hoften og op tilladt, mens der i fristil må gribes over hele kroppen.

Her er link (pdf) til de internationale regler (på engelsk)

Alle rettigheder reserveret Danmarks Brydeforbund - Idrættens hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby - 43 26 21 75 - kontor@brydning.dk