Bryder var Danmarks første ”Sportshelt”
Forbundets formand gennem 43 år, journalisten Arnold Richard Nielsen, mente at den danske brydekamps historie passende kan begynde med Frederik Saft. ”Nolle”, som formanden dengang blev kaldt, har givet en malende beskrivelse af den kamp, der skaffede Saft så megen berømmelse, at han kom til at fremstå som Danmarks første ”Sportshelt”. Lad os citere:
I maj 1869 læser man i københavnske blade, at der 6. maj i Cirkus Halvorsen vil blive:
1. Optræden af den berømte Athlet, Hercules og Bryder William Heygster fra Krystalpaladset i London, kaldet Bryderkongen.
Mr. Heygster opfordrer herved de stærkeste mænd heraf Staden til at indlade sig i Brydekamp med ham, og at han udover en Præmie af 100 Rigsdaler til den, der regelret kaster ham, således at begge skuldre berører Jorden.
”Dagens Nyheder”, der var det første Blad, der havde en Sportsrubrik, skrev i Anledning af Udfordringen om Heygster:
”Han skal ikke tidligere være blevet overvunden”
Hans første Modstandere var Jernstøber Andersen og Kuldrager Arentzen: Om dem hedder det i Bladet:
”Bryderkongen er en mindre Mand af en aldeles fabelagtig Tykkelse; alene det at vælte ham, naar han ingen Modstand gør, synes at maatte udfordre herkuliske Kræfter. Kombattanterne opnåede da heller ikke Prisen, om end de begge kæmpede hæderligt og ikke selv blev overvunden”
Tre dage senere viser Heygster, om hvem det er oplyst, at han er født i Bremen, men antagelig camourfleret som Englænder, fordi der endnu var gaaet saa faa Aar siden Krigen, sig atter på Arenaen og kaster Forgylder Andersen. Denne Kamp beskrives saaledes:
”Den udkæmpedes væsentlig med Hovederne, idet de kæmpende gensidigt ved Hjælp af disse at vælte Medbejleren omkuld”
Heygsters næste Modstander er Propskærer Nielsen, der havde opnaaet en vis Berømmelse ved Sejr over en tidligere Brydeberømthed, Ernst. Saft havde også kastet Ernst, men Propskæreren havde gjort det hurtigst.
Onsdag den 12. Maj kæmpede Heygster og Nielsen. Tyskeren vandt en hurtig Sejr; i Faldet forvred Proppeskæreren det ene Ben.
Man ræsonnerede nu som saa: Saft har ingen Chance mod Heygster, fordi denne vandt saa let over Nielsen, som igen vandt hurtigere over Ernst end Saft.
Trods alt var Saft vort sidste Haab, og Spændingen var stor, da Saft og Heygster mødtes 17. Maj, 2. Pinsedag, 1869, Kl. 4½. Denne kamp var henlagt til Christiansborg Slots Rideplads, og der var i Forbindelse med kapridning, men Hovedinteressen koncentrerede sig om Brydekampen. Billetpriserne var 3 Mark for balkon og Saddelplads og 24 Skilling for Staaplads.
Beretningen om kampen lyder saadan:
”Efterat Saft allerede i første Tag havde rystet Modstanderen, lagde han ham i det næste fladt på Ryggen; Heygster skyndte sig at vende sig, men Kampen var afgjort: Bryderkongen var detroniseret
Og videre beretter Referatet om, at
”med en Jubel, der næsten ingen Grænse kendte, hilstes Saft af den uhyre Menneskemængde”
”Saft reddede sig op på en Sporvogn, som Folk straks stormede”
”hele Hyskenstræde var ufremkommelig, så tæt stod folk for at se ham komme hjem”
Nogle år senere sattes der et foreløbigt punktum for brydesporten, Saft var blevet besejret, og vi havde ikke mere en ”Nationalhelt”- Flere franske brydere kom herop og besejrede i Cirkus Anthony de stærke Københavnere. Det var den rene elendighed og publikum så sig gale på de sejrrige franskmænd og demonstrerede så kraftigt imod dem, at Politidirektøren forbød brydekamp i København for en længere årrække.