Bryderegler for dummies i tekst og billeder

Velkommen til bryderegler for dummies. Med bryderegler for dummies ønsker vi at gøre dig lidt klogere på brydning. For en udefra kommende kan brydning se ud som to voksne, der tumler rundt på en cirkusmadras, og lige pludselig har den ene vundet, uden man rigtig forstod hvorfor. Bryderegler for dummies skal gerne gør dig lidt klogere på brydning. Vi lover dog ikke du bliver ekspert, når du har set eller læst bryderegler for dummies, men du skulle gerne have fået en lidt større viden om brydning og bl.a. få besvaret spørgsmålet, hvordan den danske OL bryder fra 2004, Håkan Nyblom, kunne tabe en EM semifinale med 1-1 og 1-1 i foråret 2008.

Første spørgsmål der melder sig er, hvad er brydning?

• Brydning er en kampsport.

• Der kæmpes på en madras der er 12 x 12 meter, hvor der er en cirkel i midten.

Der kæmpes i syv vægtklasser, hos kvinderne er den letteste 48 kg. og den tungeste er 72 kg. Hos mændene er den letteste 55 kg. og den tungeste er 120 kg.

• Der kæmpes i den velkendte trikot, der for det meste enten er én rød og én blå.

• Om trikoterne kan der siges mange sjove ting, men grunden til der kæmpes i trikoter, og ikke som i boksning i bar overkrop, er, at man i brydning kommer tættere på hinanden når man skubber, masser og slås. Havde man bar overkrop, ville det være svært at få ordentlig fat i hinanden, da sveden ville gøre, at man glider når man prøver at få fat i hinanden. Så det har sine praktiske grunde, at man er iført trikoter, selv om brydning i bar overkrop sikkert kunne tiltrække flere tilskuere af det modsatte køn.
  
  
• Kampen ledes af en kampleder, som un­der kampen befinder sig på madrassen. Når der scores point markerer kampdommeren disse til pointdommeren, der sidder ved siden af madrassen. Hvis der hersker uenighed mellem kamplederen og pointdommeren, afgøres det af den såkaldte madraspræsident, der ligeledes sidder ved madrassen. (På billedet ses kamplederen give point)

• Internationalt kæmpes der i fristil, græsk-romersk stil og kvinde brydning. Kvinde brydning har stort set de samme regler som fristil inden for herrerne. Forskellen mellem Fristil og Græsk Romersk er kort fortalt, at man i Græsk Romersk ikke må tage fat under livet, hvilket er tilladt i Fristil. Der er selvfølgelig flere forskelle, men dem vil vi skåne jer for her. Herhjemme kæmper herrerne kun i Græsk Romersk.

• I brydning snakkes der meget om greb, et greb bruger man til at lave point på sin modstander. Afhængig af hvilket greb kan man få et forskelligt antal point, det vil vi komme ind på senere.

• Til mesterskaber som OL, EM og VM kæmpes der efter cup systemet. Det vil sige, efter hver runde bliver antallet af brydere halveret.

• Da der ikke er seedning, er reglerne lavet sådan, at alle dem der har tabt til de to finalister træder ind i turneringen igen, og kommer med i et tabers opsamlingsheat, hvor alle taberne til finalisterne får mulighed for at bryde sig frem til en bronzekamp. Det vil sige, at selvom man taber i første runde, kan man stadig vinde en bronze medalje, hvis ham man tabte til i første runde, bryder sig frem til finalen, og man kan vinde over alle de andre som finalisten har slået på hans vej mod finalen.

• En kamp består af tre to-minutters perioder med et 30 sekunders pause imel­lem. Der bliver udpeget en vinder af hver periode. Den bryder, der vinder to perioder, erklæres for vinder af kampen. Hvis en bryder vinder de to første perioder, aflyses den tredje periode, et system man også kender fra tennis og badminton.

• I græsk-romersk stil består en periode af ét minuts brydning i stående.

• Og to gange 30 sekunders brydning i parterre (liggende)

• Efter det første minut stopper kamplederen kampen og beordrer en bryder i parterre. Den bryder som har scoret flest (højest eller sidst ved lighed) point efter det ene minut, starter med at angribe som man ser rød gøre på billedet af parterre brydning. Hvis ingen af bryderne har scoret point, beslutter kamplederen ved lodtrækning hvem af bryderne, der skal starte med at angribe, vinderen af lodtrækningen starter med at angribe. Hvis der efter de første 30 sekunder ikke er nogen vinder, og den øverste bryder ikke har scoret point, får modstanderen tildelt et point. Herefter skal den bryder der startede med at forsvare sig angribe, hvis det heller ikke her lykkes at score point, får den forsvarende bryder ligeledes tildelt et point. Da stillingen således stadig er lige, vinder den bryder der sluttede med at forsvare sig, da han har scoret periodens sidste point. Derfor kan lodtrækningen om hvem der starter med at angribe i parterre(liggende) være meget afgørende for kampen udfald. Det var denne lodtrækning, der gjorde at Håkan Nyblom kunne tabe en EM semifinale med 1-1 og 1-1.

Det var en kort intro til brydning og kampafviklingen, nu til det rigtig spændende, hvordan man vinder en brydekamp og hvordan man scorer point.

• En bryde kamp kan vindes på flere måder.
  
  
• Den mest spektakulære og hurtige måde at vinde på er ved at tildele modstanderen et fald.

• Sker dette, er kampen slut, og ham der udførte faldet har vundet. Faldet kan ses som brydningens svar på Knock out i boksning.
  
  
• En periode kan også vindes før tid, hvis en af bryderne har opnået seks overskydende point, udført et kast til fem point eller udført to kast til tre point.
  
  
• Den mest almindelige måde at vinde en kamp på er dog ved at vinde to af de tre perioder på point.
  
  
• I brydning kan man score 1, 2, 3 og 5 point.
  

1 point kan fås på følgende måder;

• - Ved fra stående brydning at tvinge modstanderen ned i liggende position.

• Ved at holde sin modstander i faresituation (rygvendt) i fem sekunder

• - Ved at modstanderen træder uden for madrassen.
  
  
• - Ved en oprulning, der sker på ”strakte arme”.
  
  
• - For et greb, hvor modstanderen ikke har været rygvendt
  

• Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor aktionen kunne gennemføres.
  
  
• Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor denne ikke koblede omvendt livtag korrekt.
  
  
• Hvis modstanderen får en advarsel, for passivitet.
  

2. point kan fås på følgende måde;

• Alle situationer fra parterre, hvor modstanderen undervejs i aktionen er rygvendt

• Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor aktionen ikke kunne gennemføres (ulovlige parader etc.)
  
  
• Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor denne ikke indtog korrekt forsvarsposition ved omvendt livtagskobling.
  

3. point kan fås på følgende måde;

• - gives for alle aktioner fra stående, hvor modstanderen er rygvendt med over 90 grader
  
  
• - gives for aktioner, hvor den angribende bryder når at komme på strakte ben inden en aktion gennemføres (løft fra parterre)
  

5. point kan fås på følgende måde;

• - Gives for et særligt flot kast, hvor modstanderen bringes direkte i faldsituation (rygvendt).

• Puha - det var mange ting at holde styr på, og mange måder man kan score point på. Derfor er det dejligt at dommerens funktion i en brydekamp, udover at styre kampafviklingen, også er at vise når der bliver scoret point sådan, at pointene løbende kan blive markeret på pointtavlen, og vi let kan følge med.

• Så selv om pointgivningen kan virke uoverskuelig, er det faktisk ret let at følge med i hvem der fører i en brydekamp.
  
  
• I tilfælde af at en periode ender uafgjort, vinder bryderen med færrest advarsler. Hvis det stadig står uafgjort findes vinderen ved hjælp af værdien af de point der er uddelt. Hvis det stadig står uafgjort, vinder bryderen, der har scoret det sidste point, f.eks. slutter en periode 4 - 4 og den ene bryder har scoret 2 point to gange, og den anden har scoret 3 point og 1 point, vinder ham der har scoret et 3 point. Hvis de derimod begge har scoret 2 point to gange, eller begge har scoret 3 point og 1 point, vinder bryderen, der har scoret det sidste point i omgangen, hvilket var det der som sagt skete for Håkan i EM semifinalen.
  

Afslutning

Vi håber du nu er blevet lidt klogere på brydning. Man bliver som sagt ikke verdensmester i brydning på en enkelt dag, ligesom man heller ikke lærer alle reglerne på en dag. Men kan du huske blot lidt af det her og særligt disse fire ting, er du godt på vej til at kunne følge med i en brydekamp.

1. En brydekamp brydes bedst af tre to-minutters perioder, medmindre den ene bryder vinder kampen på fald, eller en af bryderne vinder perioden på teknisk fald (6 overskydende point, et 5-points greb eller to 3-points greb.

2. En periode består af 1 minut med stående brydning og 2 gange 30 sekunders parterre(liggende) brydning hvor man skiftevis forsvarer og angriber, Bemærk dog: Hvis en bryder befinder sig rygvendt efter det første minut, stopper kamplederen ikke kampen, og de to obligatoriske parterrestillinger udelades

3. Når man har vundet 2 perioder har man vundet kampen.

4. En brydekamp ender aldrig uafgjort, derfor kan sidste scorede point blive udslagsgivende ved pointlighed i en omgang.

Og husk, at det er så dejligt, at de point der bliver scoret i kampen løbende bliver vist af dommeren og skrevet på scoretavlen, sådan at man hele tiden let kan følge med.

God fornøjelse